Spilmekanikker

Kampagnens spilmekanikker

På denne side finder du kampagnensspilmekanikker. De er indtil videre: “Sjæle og sjælekontrakter”, og “Pagter”

Sjæle og sjælekontrakter

Sjæle og Sjælekontrakter er kunsten at binde og bytte sjæle mellem feer og mennesker. 

Kort fortalt:

Den største gave – Man kan give sin sjæl væk til en anden spiller. Har man givet sin sjæl væk, er man i den anden spillers kontrol og skal gøre som de siger (inde for sikkerheds- og trygheds rammer) medmindre andre betingelser er aftalt i det man giver sin sjæl væk. Disse betingelser er beskrevet i den sjælekontrakt I har bundet til hinannden (som I med fordel kan skrive ned).

En distinktion - dødelige og udødelige sjæle

Dødelige og Udødelige sjæle – Der er to typer sjæle: dødelige og udødelige. Dødelige sjæle tilhører mennesker der stadig er i menneskenes rige, mens udødelige sjæle tilhører feer og mennesker der befinder sig i feernes rige. 

Hvorfor denne forskel? – Denne forskel er skrevet ind, så mennesker har mulighed for at være permanent bundet til en fe hvis de ønsker, da deres sjæl så bare har været givet væk imens den var dødelig.

Kortmagi

Kortmagi er kampagnens mekanik for besværgelser og magi mellem spillerne.

Kort fortalt:

Kortmagi er den magi, feer kan udføre for at påvirke hinanden. Man får tre nye kort hver spilgang, fra sit hofs kulør. Talværdien (fra es op til konge) dikterer kortets kraft.

Sådan kaster man en besværgelse:

  • Man kaster en besværgelse ved at give en anden person et kort og sige hvad ens besværgelse gør ved den anden person. 
  • Kortets værdi (spar til kongen) dikterer magiens kraftniveau ift. andre kort. 
  • Hvis den anden spiller har et kort af højere værdi, kan de give det tilbage, mod at magien, der blev kastet, ikke vil virke. 
  • 5 minutters-reglen. Typisk varer en besværgelse i 5 minutter, og ikke længere.

Regler for magier:

  • Man må ikke bruge kortmagi til at få ingame genstande fra andre (såsom pagter, sjælekontrakter, osv..)
  • Man må ikke kaste de kort man får i løbet af en spilgang, den spilgang man får dem. Man må gerne kaste dem den næste spilgang og fremefter.
  • Man må ikke kaste absolutte magier, der ikke er op til fortolkning. Dvs. at man skal formulere sine magier som forslag, følelser, impulser, nærmere end ordre og hyper detaljerede planer. 

Eksempler på mulige magier;

  • “Du har lyst til at byde ekstra meget i den her runde poker”
  • “Du har lyst til at stemme ja til mit forslag”
  • “Du har lyst til at danse i vildskab”
  • “Du kigger lige væk de næste 5 minutter, ikke?”
  • “Du husker ikke jeg var her”
  • “Du føler dig kold”
  • “Du begynder at fange følelser for (X)”
  • “Jeg vinder vores duel næste gang”
 

Pagter

Pagter er feverdenens valuta, hvis værdi skifter efter årstiden.

Kort fortalt:

Pagter er feverdenens valuta. Hvert hof har sine egne pagter (der kan distinkteres ved båndfarve). Alt efter årstiden, skifter pagterne værdi, hvor de er mest værd under deres matchende årstid, næstmest under en tilstødende årstid, og mindst hvis årstiden er længst væk.

Hvad kan pagter bruges til:

Man får udleveret et givent antal pagter i starten af spilgangen. Pagter er en valuta man kan gamble, vædde eller bestikke med, men også købe en drink i febaren eller andet fra mere lyssky markeder.

Årstidsbaseret værdi:

Pagternes værdi under en given årstid:

 

Forår: Forårspagter er 4 værd. sommerpagter er 2 værd, efterårspagter er 1 værd og vinterpagter er 2 værd.

Sommer: Forårspagter er 2 værd. sommerpagter er 4 værd, efterårspagter er 2 værd og vinterpagter er 1 værd.

Efterår: Forårspagter er 1 værd. sommerpagter er 2 værd, efterårspagter er 4 værd og vinterpagter er 2 værd.

Vinter: Forårspagter er 2 værd. sommerpagter er 1 værd, efterårspagter er 2 værd og vinterpagter er 4 værd.

Har du flere spørgsmål?

Hvis du har flere spørgsmål til rollespillet, er du velkommen til at kontakte os på vores mail – info@feerneshvisken.dk