Sådan laver du en gruppe

Hvad er en gruppe?

Når vi snakker om en “gruppe” eller en “gruppering” i Feernes Hvisken referer vi til ingame samlinger af feer, mennesker eller en blanding imellem der står sammen omkring et formål eller en ideologi, og som opererer uden for de allerede etablerede årstidshof og klaner.

Et eksempel på en sådan gruppering er “Lygtefolket” der på tværs af de forskellige hof arbejder sammen om at lede både mennesker og feer til deres skæbne. De er baseret på sagnvæsenet “Lygtemanden”, og bærer derfor alle lanterner.

Hvordan laver man en gruppe?

Ønsker man at lave en gruppe der er forbundet kampagnen officielt, er der nogle informationer os som arrangører gerne vil have, før vi skriver det ind. Det er som følger:


1. Hvem er i jeres gruppe?

2. Hvad er gruppens formål?

3. Hvorfor er gruppen blevet skabt?

4. Hvad kendetegner et medlem af gruppen? Her ønsker vi gerne noget fysisk. Det kan være alt fra en bestemt type makeup, til en bestemt måde at opføre sig.

Har du flere spørgsmål?

Hvis du har flere spørgsmål til rollespillet, er du velkommen til at kontakte os på vores mail – info@feerneshvisken.dk