Sommerhoffet
Solens børn
Feer fra sommerhoffet er energiske feer der kan være både varme og opslugende. Sommerfeer er enten de venligste skabninger du vil møde, eller de mest selvoptagede.
Hoffet
Struktur
Som udgangspunkt prøver Sommerhoffet altid at komme til en fælles konklusion. Når det fejler, hvilket ikke er sjældent, dyster de i forskellige færdigheder, de finder på internt. “Hvem kan lokke flest mennesker” eller “Hvem kan blive mest populær blandt de andre hoffer” er blot enkelte af de mange turneringer de tidligere har benyttet.
Årstiden
Sommeren er lysets og varmens tid. Den forbindes ofte med ferie, glæde og frihed. Det er en tid fyldt med energi, og hvor verdenen står i vækst og overflod. Der er frisk frugt på træerne og velduftende bær på buskene. På den anden side af tidens grønne mønt, er det også en tid med tørke, med hede og voldsomt stormvejr, for nydelse og umådeholdenhed går hånd i hånd under den bagende sol.
Følelsesliv
Sommerfeerne er meget dramatiske; de vil gerne fylde så meget i andres liv som muligt, både på godt og ondt. De gør ofte deres fortællinger meget vilde for at imponere andre, og går langt for at være i fokus.
Æstetik
Farverigt, dramatisk, smukt, stor brug af smykker.
Har du flere spørgsmål?
Hvis du har flere spørgsmål til rollespillet, er du velkommen til at kontakte os på vores mail – info@feerneshvisken.dk
